Husdyr i lejemålet

Flere beboere har søgt og fået tilladelse til at holde enten en hund eller kat i lejemålet. Der er ingen tvivl om, at renoveringen vil påvirke det enkelte husdyr, hvorfor det er vigtigt, at man som husdyrejer overvejer situationen nøje og planlægger herefter.

Når renoveringen begynder i den enkelte opgang, må hverken hund eller kat, uanset størrelse og race, af sikkerhedsmæssige årsager ikke have adgang til de arealer, hvor håndværkerne skal til. Det gælder i forhold til entre, baderum, stue og køkken.

Hunden eller katten skal derfor være låst inde i et værelse eller være fjernet fra lejemålet.

Boligafdelingen har intet ansvar for eventuelle økonomiske udgifter i forbindelse med placering af husdyret uden for boligen i renoveringsperioden.

Den enkelte husdyrejer rådes til om muligt at få passet husdyret hos familie, venner eller bekendte i hele renoveringsperioden.

Såfremt den enkelte husdyrejer ikke kan eller vil sikre ovenstående og dermed er med til at forsinke projektet, kan vedkommende risikere, at der bliver rejst økonomiske modkrav for eventuelle merudgifter i forbindelse med renoveringen.

Emner

Retur til foregående